Nye ansigter i flere fondsbestyrelser

Der har været stoleleg i bestyrelseslokalerne rundt om i Fondsdanmark. En tidligere EU-parlamentariker, en koncerndirektør og en højskoleforstander er blandt de nye bestyrelsesmedlemmer.

Den nye be­sty­rel­se i Bi­ku­ben­fon­den. | Fo­to: Bikubenfonden

Bi­ku­ben­fon­den, Leo Fon­det og Fa­mi­li­en Han­sens Fond har al­le få­et nye med­lem­mer af bestyrelsen.

I Leo Fon­det er det kon­cern­di­rek­tør i No­vo­ne­sis Ti­na Se­jers­gård Fa­nø og ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør for Ze­aland Phar­ma, Adam Ste­ens­berg, som er ble­vet ud­pe­get til bestyrelsen.

Med Ti­na Sej­rs­gård Fa­nø og Adam Ste­ens­berg hå­ber be­sty­rel­ses­for­mand for Leo Fon­det, Lars Ol­sen, at fon­den yder­li­ge­re kan øge am­bi­tio­ner­ne in­den­for ejer­skab, filan­tro­pi og in­ve­ste­ring, skri­ver fon­den i en pressemeddelelse.

“Ti­na Se­jers­gård Fa­nø og Adam Ste­ens­berg er sær­de­les dyg­ti­ge le­de­re med stor er­fa­ring i forsk­ning, in­nova­tion og kom­merci­el ek­se­kve­ring in­den­for li­fe sci­en­ce. Sam­men med de øv­ri­ge be­sty­rel­ses­med­lem­mer vil de­res ind­sigt væ­re af stor be­tyd­ning for Leo Fon­det, som fort­sat øger am­bi­tio­ner­ne in­den for ejer­skab, filan­tro­pi og in­ve­ste­ring - med det for­mål at ba­ne vej­en for at ku­re­re hud­syg­dom­me,” si­ger Lars Olsen.

Der­u­d­over by­der be­sty­rel­ses­for­man­den og­så vel­kom­men til de tre nye me­d­ar­bej­der­valg­te re­præ­sen­tan­ter - An­ne Krogh Gæ­mel­ke, Ole Mal­ta Bi­gand og Ni­els Højsa­ger Ben­ni­ke, som blev valgt ef­ter det or­di­næ­re me­d­ar­bej­der­valg i Leo Grup­pen i januar.

En­de­lig si­ger be­sty­rel­sen far­vel til Cri­sti­na La­ge, der ud­træ­der som led i den al­min­de­li­ge be­sty­rel­ses­suc­ces­sions­plan og har sid­det si­den 2016. Og­så Lars Gre­en, der har væ­ret med­lem si­den 2020, træ­der til­ba­ge for at hel­li­ge sig si­ne øv­ri­ge bestyrelseshverv.

Nevø ind i Horsensfond

Den er­hvervs­dri­ven­de fond Fa­mi­li­en Han­sens Fond er en an­den af de fon­de, der har haft ud­skift­nin­ger i bestyrelsen.

De nye be­sty­rel­ses­med­lem­mer er Chri­sti­an Brandt Han­sen, som er nevø til stif­ter­ne Jan­ni og Per Han­sen. Der­u­d­over ind­træ­der Sis­se Fi­sker, der er selv­stæn­dig kon­su­lent og stif­ter af Smil Fon­den. Samt Hen­rik Ras­mus­sen re­gio­nal­bank­di­rek­tør i Nykredit/Spar Nord. Beg­ge ind­træ­der som uaf­hæn­gi­ge medlemmer.

Fon­den blev stif­tet i 2021 og ud­de­ler til for­mål i Hor­sens. Po­ul Erik An­der­sen er ud­t­rå­dt af be­sty­rel­sen, da han fal­der for al­ders­græn­sen, og Ca­mil­la Brandt Han­sen ud­træ­der også.

Sis­se Fi­sker ser frem til ar­bej­det i bestyrelsen.

”Jeg har sagt ja til at træ­de ind i be­sty­rel­sen i Fa­mi­li­en Han­sens Fond og hjæl­pe med at ud­vik­le fonds­ar­bej­det. Kæm­pe for­nø­jel­se at skul­le sam­ar­bej­de med men­ne­sker med hjer­tet på ret­te sted - tak for til­li­den Per og Jan­ni,” skri­ver Sis­se Fi­sker på LinkedIn.

Nye ansigter hos Bikubenfonden

En­de­lig har der væ­ret ud­skift­ning hos Bikubenfonden.

Dor­rit Vang­lo tak­ker af som næst­for­mand ef­ter syv år, da hun fal­der for al­ders­græn­sen i fon­dens vedtægter.

I ste­det træ­der Emi­lie Turu­nen og To­bi­as Bor­n­bak­ke Bram­sen ind i bestyrelsen.

”Det er sjæl­dent, man mø­der men­ne­sker, der in­de­hol­der så me­get på én gang. Med bå­de To­bi­as og Emi­lie får vi til­ført dy­be fag­lig­he­der, nye må­der at tæn­ke på og stær­ke blik­ke på de be­væ­gel­ser, der præ­ger ver­den li­ge nu,” si­ger be­sty­rel­ses­for­mand i Bi­ku­ben­fon­den Ma­ria Rør­bye Rønn om de nye besttrelsesmedlemmer.

To­bi­as Bor­n­bak­ke Bram­sen er for­stan­der på Grundtvigs Højsko­le og har tid­li­ge­re væ­ret i ana­ly­se­bu­reau­et Ana­ly­se og Tal.

Emi­lie Turu­nen er di­rek­tør i Nykre­dit Banking For­ret­nings­ud­vik­ling og har en for­tid som med­lem af Eu­ro­pa-Par­la­men­tet bå­de for SF og Socialdemokratiet.

Be­sty­rel­sen har kon­sti­tu­e­ret sig med Emi­lie Turu­nen som ny næst­for­mand, og hun ser frem til arbejdet.

“Fra før­ste færd mær­ker man en fond med mod til at gå ind i de sto­re dags­or­de­ner og ryk­ke sam­fun­det fremad. Bi­ku­ben­fon­den ar­bej­der bå­de lang­sig­tet og på nye må­der, og det er kom­po­nen­ter, jeg værds­æt­ter højt. Jeg glæ­der mig til - sam­men med re­sten af be­sty­rel­sen og he­le fon­den og al­le dens part­ne­re - at ar­bej­de for en bæ­re­dyg­tig ud­vik­ling, der ska­ber vær­di på bå­de kon­kret og struk­tu­relt plan,” si­ger Emi­lie Turunen.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til filan​tro​pi​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Filan­tro­pi og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu